B-Kuld Forældre

 Bastian
DKCH JK-Vonges Elijah
 Anebell
DKCH-SECH-NOCH-NORDCH–INTCH
DKV10-DKKV10-KLBCH-KBHV11
Only Jasmin’s Anebell
Bastian er en hanhund, der ved han er førerhunden, hvilket han heller ikke lægger skjul på. Han er det man kalder for en ”Alpha-han”, hvilket vil sige at han forsvarer og passer på sin flok. Han kan godt være lidt af et ”råbe hoved..” – Specielt hvis han ikke får sin vilje.. Han ELSKER BARF og HADER tørkost ! Han vil hellere sulte i flere dage, end at nedværdige sig til at spise tørkostfoder ! –Men serveres der BARF, så er skålen ryddet hurtigere, end man kan stave til paraplyklapvognshjulleje…

Bastian er ”mors ballademager” og kan godt være lidt af en rod.. F.eks. har han fundet ud af at man kan stille sig og gø efter sin ”mor”, når man er på udstilling.. Det gøres samtidig med at halen logre som var han ved at prøve om han kunne flyve..

Bastian-002
Bastian i sin ynglings stilling – På ryggen i sofaen

Bastian er også typen der elsker at slange sig på ryggen i sofaen, eller i massagestolen – også når den er tændt… -Dog er det som om der foregår en evig kamp vedrørende sofaens tæpper og puder.. Mor samler dem op –og Bastian smider dem ned igen… Kampen har nu stået på i godt 6 år..

Der er ingen der tør spå om, hvem der vinder slaget..

Siden Bastian var hvalp, har det været en tradition at Bastian jagter vores søn rundt om kogeøen i køkkenet. Efter hånden fandt Bastian ud af at han kunne stoppe op og løbe den anden vej og så bremse op foran knægten med et gedigent VOV VOV VOV !!! til stor morskab for alle i huset. Jagten om kogeøen er dog ophør, da knægten har været på efterskole i 2 år og derfor kun har været hjemme i nogle weekender. –Meeen.. –det hænder da at de tager en tur for go’ gammel venskabs skyld.. Bastian har også en forkærlighed for bamser, hvilke han har et helt harem af. Disse bliver tit spredt rundt i hele huset – og til tider også hele haven…

Hvis man rigtig skal bestikke Bastian, så er det bedste kyllingeføder – eller ”voodoo stænger” som vi ynder at kalde dem.

Bastian-003
Selv om man måske tror noget andet, så er det her en af Bastians mest afslappende stillinger !
Da vi i 2010 deltog i Basset Klubbens Very Special Show, faldt vi pladask for Anebell her. – En fantastisk dejlig, rolig og utrolig smuk tæve. -Og gennem årene er det også blevet til et rigtigt dejligt venskab med Bettina, der ejer Anebell. Vi har flere gange talt sammen, om at lave et kuld hvalpe med Anebell som mor og Bastian som far. Det er dog aldrig blevet til mere end snak.. –Men nu skal det altså være.. Vi satte derfor hinanden stævne midt i november 2013, over et par gode bøffer og rigeligt med rødvin. Så langt om længe kom aftalen i hus. Da Bettina er under uddannelse, har vi fået lov at ”låne” Anebell, da Bettina – forståeligt nok – ikke kan finde den fornødne tid, et kuld hvalpe kræver…

anebell-001
Anebell i en af sine specielle stunder..

Anebell er uden tvivl definitionen på trykhed. Hun elsker at hygge med alle der har lyst til at nusse hende lidt. Hun har en meget karakteristisk måde at vise sin hengivenhed på. –Man sætter sig på rumpen og hengiver sig så til ”ofrets” godtroenhed – og vupti, så har du en basse hængende – hvis man kan kalde det for at hænge, når en basse sidder lodret på rumpen og stille og rolig læner sig op af en….

Ud over at sikre sig at alle potentielle ofre bliver stimuleret tilstrækkeligt med kælen og nærvær, er en af hendes vigtigste dagligdags opgaver at sørge for at brændeovnen altid er tændt..

anebell-002
Anebell passer på brændeovnen..

Vi glæder os rigtig meget til at se denne kombination. Vi forventer nogle fantastisk smukke og elegante hvalpe, med et fantastisk dejligt sind og ægte ”Basset-mentalitet.”