Jeg hedder Johnny og er 51 år. Jeg er uddannet elektriker og kølemontør. Jeg arbejder i dag som montør og reparatør hos Brørup Elektro Aps. Jeg har gennem en årrække været medarrangør af den lokale gymnastik & ungdomsforenings årlige sommerfest og har siddet i bestyrelsen for Lokalrådet i et par år. Jeg har også været i Basset Klubbens Bestyrelse og har været supporter på klubbens hjemmeside og facebookside. Nu nøjes jeg med at varetage klubbens medlemsadministration og passer udstillingsdelen.
Jeg er også hjælpeinstruktørsom for DKK og underviser her i bl.a Familie hundetræning, Hvalpemotivation og Unghundetræning. Ud over dette, er jeg også uddannet som Ringtræner hos DKK.
Sådan startede det
Det hele startede tilbage i 2007. Vi havde på det tidspunkt en tæve ved navn BIANCA. En blandet af Labrador-F1-Newfoundlænder. Vi havde anskaffet os en campingvogn, som vi havde planer om at skulle bruge vores weekender i. Det eneste problem var at når hunden rejste sig under bordet, – ja så gik bordet også… D. 22 december blev hunden og jeg påkørt af en flugtbilist der var i færd med at stjæle noget af vores traditionelle juleudsmykning fra huset. Jeg fik en del skader og er stadig ikke fuld mobil til trods for flere operationer og intensiv genoptræning. Hunden fik revet sit korsbånd over i det ene knæ, hvilket hun fik opereret. –men pga. skaderne i knæet, udviklede hun over de næste 2 år alvorlig slidgigt i knæet. Derfor kunne hun desværre ikke reddes..
Hvilken hund skal vi have ?
Så startede jagten. Vi var enige om at afløseren skulle være en mindre hund, men stadig en hund man kunne klappe, uden den gik i stykker.. Den skulle have nogle af de samme træk: Lidt for store øre, store læber der hang og gav det specielle udtryk, de hængende øjn der gav det altid uskyldige udtryk, den godmodig væremåde, lidt for meget skind osv. Så valget faldt meget naturlig på en BASSET HOUND. Så skulle vi bare have fundet en, så den kunne komme til at gå lidt sammen med ”den gamle”, så hun kunne pille unoderne af hvalpen. Det skulle først og fremmest være en tæve, da det var det der tiltalte os mest. Dernæst skulle det være en 2 farvet. Vi var ikke til ”de der spraglede nogen…” Vi søgte så rundt omkring efter en hvalp, men 2 farvede tæver var ikke det, der var flest af. Vi fandt dog et sted hvor de havde en 3 farvet basset… En han… -altså IKKE det vi ville have.. Men vi kunne jo altid køre over og se kræet.. Og da vi så ham, var vi solgt… -så 7 dage senere var vi de lykkelige ejere af en BASSET HOUND hvalp på 8 uger med navnet JK-VONGES ELIJAH. Vi fik at vide at han var lidt tilbageholden over for den store verden og at han havde brug for at møde verdenen i hans eget tempo. Han var blød og lidt utryg ved nogle ting. Vi havde forinden bestemt at han skulle kaldes for BASTIAN. Det skulle betyde noget lignende ”den frygtløse” – men var også navnet på en af figurerne i eventyret ”the never ending story” der handler og drengen Bastian, der er bange for næsten alt og manglede selvtillid…
Vi havde ingen intentioner om at skulle udstille ham, meeen… da han fik en rigtig god bedømmelse, kunne det da godt ske at det skulle prøves igen.. Og siden er det gået slag i slag. I 2010 blev Bastian ”Best In Show” på skue i Billund og ”Best In Show 3” (3. bedste) til skue i Brørup og endte også på Bassetklubbens hitliste som 8. bedste hanhund i Danmark, til trods for ham kun var godt 1 år gammel.
I 2011 blev så året hvor han fik titlen DANSK CHAMPION (DKCH) I 2012 vandt Bastian, ved Basset Klubbens VERY SPECIAL SHOW, for første gang over alle haner og blev derved BIK – Bedst I Køn. I 2017 blev han HCAVV17, DKVECH, KLBVECH – oversat betyder det HC Andersen Veteran Vinder 2017, Dansk Veteran Champion og Klub Veteran Champion. Samme år fik han også titlen BRONZE VETERAN HAN – 2017 og i 2018 ÅRETS GULD VETERAN HAN – 2018 – Så vi har været meget stolte af ham.
Én er aldrig nok
Som mange andre Basset ejere er vi også nået til den konklusion at én basse bare ikke er nok. Derfor gik vi i midten af 2010 i gang med at finde en tæve. Efter knap 1 års søgen fandt vi det vi søgte. En dejlig tæve fra Nossebro ved Göteborg. Så i september 2011 gik turen til Sverige for at hente den lille ny. Hun hedder AFFECTIONS DELIGHTFUL GIRL. Hendes kaldenavn blev… PIPPI–hvad ellers?Pippi er gået på pension og bor nu hos et ægtepar i Hjørring.
Nye tider – Nye interesser
Da Basset Hound fra naturens side, er fremavlet til at være ”støver”, er det meget naturligt at bruge hundens genetiske kunnen, til det den er skabt til. Derfor træner vi spor. Det er en meget spændende ”sport”, hvor man virkelig finder ud af hvad en hund kan, når den får lov! Det er IKKE hundene, der sætter grænserne for træningen ! De nyder HVERT sekund !
Sådan foregik vores første kuld – A-Kuldet
D. 3. december 2013 blev vores lille svenske skønhed parret. Hun fødte d. 4. februar 2014, 5 dejlige hvalpe – 2 Hanner og 3 Tæver. Både mor og børn har det godt.
På første schweiss kursus fik vi forklaret vigtigheden af prægning i de første 48 timer af hvalpenes levetid, derfor er der lagt skind fra 2 rådyrkøller og en næsten komplet løb fra et krondyr, i kassen. Der er ingen tvivl om at det lugter spændende, hvis man kigger på Pippi..
Hvis du overvejer at købe hvalp…
Jeg gør meget ud af at ”matche” vores hvalpe med hvalpekøberne. Derfor kommer hvalpene, når de er 6 – 7 uger, gennem en meget grundig hvalpetest, hvor alle hvalpe testes individuel. På denne måde, kan man se hvalpenes stærke og svage sider, -hvad der skal arbejdes med og hvad der skal tages hensyn til. -og på denne måde kan jeg hjælpe jer med at få hvalpen der passer bedst til netop jeres familie -og ikke ”bare” den hvalp der ser sød ud. Jeg vil derfor ikke love alle hvalpekøbere, en hvalp, da jeg hverken kan eller vil forsvare at sende en uskyldig hvalp ud til en familie, hvor man på forhånd ved at der kan/vil blive problemer. Det vil være et kæmpe tillidsbrud, fra mig, både overfor hvalpen, men bestemt også overfor jer, som hvalpekøbere, der glæder sig til en dejlig lille hvalp! Nogle synes måske det ved første øjekast, lyder fjollet at matche hvalp og hvalpekøber med hinanden, men hvis man nu tænker det lidt igennem, så er der ganske god mening i det ! Vi mennesker vælger jo (som regel) den partner der passer til OS -og ikke bare en tilfældig personen der ser sød ud… Ikke sandt ??
Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, fra vores hvalpekøbere, angående vores måde at udvælge på.
Genneralt kan man sige følgende for alle hunderacer:
En lille nervøs hvalp: En sådan hvalp, vil aldrig komme til at trives i en familie med f.eks. 3 små børn. Det vil blive en hund der på sigt kan risikere at komme til at bide et barn i ”nødværge”, da den ikke vil kunne håndtere presset.
Den frembrusende i flokken: En sådan hvalp vil på sigt kunne risikere at terrorisere et ældre pensionistpar, der måske aldrig har haft hund og derfor ikke har den fornødne erfaring med håndteringen af denne type hunde.